Nordisk Netværk For Tidlig Musikdramatik
Nordic Network for Early Opera


Det Vokale Teater – Monteverdi og hans samtid

MASTERCLASS & WORKSHOP I TIDLIG ITALIENSK OPERA:

med

Jill Feldman (us) & Cæcilie Norby (dk)

KØBENHAVN • 4 - 6 MAJ 2008




Velkommen til en anderledes, kombineret masterclass og workshop med fokus på tidlig italiensk opera. Her er en enestående chance for sangere til at få afløb for deres virtuose lyster, at få uddybet deres barokke kundskaber, at få afprøvet deres teknik og dramatiske evner, og til at få fyret deres hengemte yndlingsarier fra fortiden af - og samtidig få kvalificeret feedback fra to verdensstjerner, der er fremragende vokale kunstnere og coaches inden for hver sit område.

Om instruktørerne:
Sopranen Jill Feldman er født i USA, men har haft base i Italien i mange år. Hun er kendt som en førende sanger, lærer og specialist på tidlig musik-scenen siden 80erne og har optrådt med en række fremtrædende dirigenter og ensembler, såsom William Christie & Les Arts Florissants, Frans Brüggen, Jordi Savall, René Jacobs, Andrew Parrot m.fl. Jill underviser jævnligt ved Musikkonservatoriet i Haag, ved Hochschule für Musik und Theater i Zürich, samt ved Accademia di Musica Antiga i Portugal.
http://o-livemusic.com

Cæcilie Norby er som bekendt Danmarks førende jazzsangerinde. Hun er født ind i en musikalsk familie og har optrådt med begge sine forældre, der er hhv. klassisk komponist og operasanger. Cæcilie har udgivet flere prisbelønnede cd’er, har optrådt med en lang række af verdens førende jazzmusikere og ensembler og har modtaget mange priser og udnævnelser for sit arbejde.
http://www.caecilienorby.com

Indhold og formål: Masterclassen vil give de deltagende sangere mulighed for at afprøve forskellige måder at gestalte det helt tidlige operarepertoire på dramatisk og vokalt. Der vil blive eksperimenteret med glemte” udtryksregistre i den barokke operatradition, med særligt fokus på den musikalske deklamation og brugen af stemmens klangfarver. Hensigten med at kombinere en tidlig musikekspert med en jazzsangerinde er netop at kunne sætte fokus på aspekter også af teknisk art - som ikke normalt dækkes af en “konventionel”, klassisk skolet sangpædagog. Det er således ikke tale om et crossover-kursus, men om et forsøg på at lokke nye/gamle kvaliteter frem i deltagernes stemmer, uden sikkerhedsnet!

Målgruppe: Professionelle sangere og sangstuderende.

Repertoire: Claudio Monteverdi (L’Orfeo, L’Arianna, Il ritorno d’Ulisse in patria L'incoronazione di Poppea m.fl. værker) – eller andre italienske musikdramatikere fra perioden1600-1700.

Tider: Søndag 4. maj: 16.00-19.00 (kun JF) (sted?)
Mandag 5. maj: 10.00-17.00 (JF+CN)
Tirsdag 6. maj: 10.00-12.30 (JF+CN), 13.30-16.00 (kun CN)

Sted: Literaturhaus, Møllegade 7, København N  (NB: kun man+tirs!)

Ansøgning: Kort CV med repertoireudkast sendes senest 21. april til: masterclass@earlyopera.org

Pris: 600 kr.  Antal deltagere: maks. 10

Passive: Der er adgang for et begrænset antal passive deltagere. Pris: 100 kr. /dag

Continuo: Gunnhild Tønder vil akkompagnere sangerne på cembalo (440hz). Deltagerne sørger ellers selv for repetitør og indstudering af repertoiret.

Noder: I et vist omfang kan vi være behjælpelige med noder og/eller repertoire.

Kontakt: for yderligere info og spørgsmål, skriv til Björn Ross på email: info@earlyopera.org

Download PDF her

Masterclassen støttes af Kulturkontakt Nord og Kunstrådets Musikudvalg

| FRONT | INFO | CONFERENCES | MASTERCLASSES | RESEARCH | LINKS | BLOG |